Landbrugsfaglige tilbud i landbrugsuddannelse

Landbrugsfaglige tilbud i landbrugsuddannelse
Projektansvarlig

Projektets formål er at sikre, at fremtidens landmand er veluddannet, og at der er et fortsat fagligt højt vidensniveau i landbrugserhvervet. Dette sikres bl.a. ved, at der er motiverede og fagligt veluddannede elever og ansatte på fremtidens landbrug.
 
Effekt:
Ved at sætte ind på de valgte områder vil vi sikre, at eleverne i landbrugsuddannelsen får de kompetencer, der er nødvendige for at kunne udføre de daglige opgaver i primærproduktionen, at der dermed er en større fastholdelse af eleverne på landbrugsuddannelsen og på lang sigt, at landbrugselever og ansatte via uddannelse får den erfaring og ansvarsfølelse, der skal til for at være driftsleder eller ejer af et landbrug.

Indhold:
Der er løbende efterspørgsel på faglige og motiverende aktiviteter for elever og landmænd i forbindelse med praktikperioden i landbrugsuddannelsen. I 2014 vil vi støtte vore samarbejdspartneres rekrutteringsindsats ved at tilbyde aktiviteter, der kan fremme fastholdelsen af unge i landbrugsuddannelsen og senere som ansatte og selvstændige i landbrugserhvervet - hele værdikæden – til gavn for primærproduktionen.

Særligt fokus er der på at uddanne, og dermed fastholde landbrugselever, der kommer fra en ikke-landbrugsmæssig baggrund samt elever med svineproduktion som linje.
 
Især vil der i 2014 være fokus på udvikling af ledere på forskellige niveauer i landbruget og på dannelse af faglige netværk for elever og ansatte for at styrke kompetencer og fastholde de unge på landet.

Der vil løbende blive udviklet aktuelle aktiviteter og tilbud såsom dagslange konferencer med aktuelle landbrugsfaglige emner samt regionale temaaftener, nye landbrugsfaglige kurser og ERFA-grupper for unge i landbrugsuddannelsen. I ERFA-grupperne og på kurserne inviterer vi lokale rådgivere og andre ressource-personer til at give oplæg om aktuelle faglige emner som økologi, dyrevelfærd, vækst og udvikling. Information, rådgivning og udstillingsaktiviteter i relation til de unge under uddannelse og praktik er ligeledes en del af det samlede projekt.